Saturday, January 13, 2007


2007....et nyt år og ungerne og de voksne på Stationen er sprunget ud som bjergbestigere. Nemlig, bjergbestigere, og i dag har vi besteget det første bjerg. Ikke bare det første bjerg, men også det største bjerg. Møllehøj ved Ejer Bavnehøj er det højeste bjerg i hele Danmark (170,86m).

Ruten var 1,5 km lang, og vi kæmpede os gennem mudder og blæsevejr, Mathias klarede rigtig fint at vandre i pløret. Fra Ejer Bavnehøj, gik vi over marker og op på Møgelhøj.

Et gammelt sagn fortæller, at de små folk bor under bakken på Møgelhøj. Om sommeren ligger de i græsset på bakketoppen og soler sig med deres røde huer på. Historien siger også, at der engang stod en gammel tjørnebusk, hvorunder der var en skjult skat. Undervejs på turen ledte vi efter talkoder, som skal bruges til at indtaste på http://www.bestigbjerge.dk/. Her har vi oprettet os som Team RavnsRede, og her skal vi samle point, så vi kan blive nogle af landets bedste bjergbestigere....Pyyhha... Ida-Marie var rigtig hurtig til at finde og skrive koderne ned.

Vi var også en tur oppe i tårnet på Ejer Bavnehøj, her spiste vi vores madpakker. Det blæste vildt helt deroppe i tårnet, og vi kunne høre vinden synge i gelænder-rørene. Det har været en rigtig god tur, og vi glæder os til at vi skal på bjergbestigning igen!

No comments: